Det var kattens …

Hvor er vi blevet sprogligt fattige og forudsigelige - i al fald i talesprog. Danske udtryk rykker længere og længere ned af rangstigen til fordel for engelske udtryk (læs fxxx, shxx eller forkortelser som OMG og LOL). Enkelte kunne måske komme til at benytte det tyske ‘Donnerwetter’. Eller ligefrem udbryde ‘Det var kattens’. Men det støder jeg ikke på ret tit.

Men lige den vending røg ud af mig i formiddags, da jeg kom i tanker om en bog, som jeg helt bestemt mente at have stående. Alle bogreoler blev endevendt uden resultat. Ja, og så var det, at vendingen lå lige for. Den bog måtte være doneret til Blå Kors sidste gang, jeg havde et oprydningsflip … ærgerligt.

Men tilbage til det sproglige:
Det kan være, at salig Christian Wilster ramte plet, da han i 1827 skrev til Holberg:

Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund
og Dansk med sin Tjener han talte.

For her er vi måske ved kernen. Som lille sprognation tager vi i globaliseringens navn for os af låneord. Udtryk, der på en eller anden måde synes mere dækkende, forklarende og/eller smartere end danske vendinger.
Til gengæld er det svært ikke at trække på smilebåndet, når tilflyttere roder rundt i danernes gloser, udtale og forbytninger. Helt ærligt, det danske sprog er en svær én at trykke sig ud a’.

En afluser, du ved godt
- Wæ do wa, betroede en herboende, polsk mor til min datters klassekammerat mig i telefonen, - jeg we ikke, hvorrrfor danskene har så svært ved at forstå, du we-gåt. På kontorrret sagde jeg, at i morgen kom en afluser. Og så begyndte mine kolleger at grrrine! Jeg forstod ingenting, du we-gåt. Hvad morrrsomt err da ved det, wæ do wa.
Jeg må tilstå, at jeg heller ikke helt var med. Afluser?
- Ja, wæ do wa, de skulle hellere værrre glade for, at de fik en ekstrra hånd med arrrbejdet …
- Nåeh, var det en afløser? spurgte jeg.
- Naturrlikvis, du forstårrr majet betrrre end dem. Men dansk err også umuligt med al den slang og fekumpik, wæ do wa.
Og her var det så, at jeg forgæves undertrykte et fnis.
- FikumDik, hiksede jeg, - det hedder fikumdik.
- Ja, ja, du we-gåt, fikumpik, fortsatte hun alvorligt, det er jo volapyk …

Også vokalerne er en udfordring
Forbytning af vokaler kan også afstedkomme uheldige misforståelser. Som episoden med den tilflytter, der lige havde lært dansk, og som var inviteret til middag.
Han ville gerne gøre et godt indtryk. Under måltidet udbrød han:
- Åh, den killing smager godt!
Hvortil værtinden med stiff upperlip (hov, uden at fortrække en mine) svarede, at i Danmark spiser man ikke katte. Men tilflytteren mente kylling. Så i sin iver skyndte han sig at tilføje:
- Om forladelse, jeg mente kælling, den kælling smager godt.

Samme tilflytter havde, i parentes bemærket, også problemer med udtalen på henholdsvis at knappe og kneppe …

Den anden vej kan det også gå galt - når en dansker kommer udenbys og formaster sig til at oversætte direkte:
På ferie i England pegede danskeren op mod en lavtflyvende jumbojet og udbrød:
- Look, ther’s a flymachine!
Dén flue kom jeg til at høre for temmelig længe …