Glæden ved at få respons

Flashback til for 2 år siden:

Efterhånden gik det mig på, at “alle” (forfatterkolleger, venner og bekendte) påstod, at udsendelsen af et nyhedsbrev var et must for en forfatter. Især, fordi jeg selv får alt for mange nyhedsbreve. Ville nogen reelt synes om, at jeg meldte mig ind i denne overflod af salgsbreve fra medier, forlag og firmaer? Ville nogen overhovedet orke at læse nyt fra mig?
- Kast dig ud i det og se, hvad der sker, tænkte jeg.

Det har jeg ikke fortrudt. Tværtimod har det sat gang i at skrive langt mere end tidligere. Nogle gange er det blevet til tips om bøger eller nogle små historier - andre gange er det blevet til længere features.
Det mest opmuntrende er, at flere og flere skriver tilbage med kommentarer. Og det er jeg VIRKELIG TAKNEMMELIG FOR. Det booster min skrivelyst - og giver mig endnu mere lyst til at dele tanker og historier, omtale bøger og alt muligt mellem himmel og jord. Min skepsis er med andre ord for længst blevet kvalt.

Dette foto, som jeg tog i Frankrig, er åbningsbilledet til det senest udsendte nyhedsbrev, NÅR AUGUSTSOLEN SYNGER. Emnet: Tror du på gengangere, og at et sted kan være hjemsøgt? Den påstand tog jeg temperaturen på i Versailles.

Selvfølgelig vil jeg gerne have flere læsere (hvilken forfatter drømmer ikke om det?) - og naturligvis står kendskabet til og udbredelsen af mine bøger højt på ønskesedlen.

Derfor er tilblivelsen af mit månedlige nyhedsbrev mod forventning blevet en herlig del af mit forfatterliv. Det er simpelt hen SJOVT!
Og med den seneste tids respons håber jeg, at endnu flere vil læse med.

Melder du dig til - se nederst på siden - får du i øvrigt en velkomstgave:
Min novelle, Spådommens magt, der kun er tilgængelig i den sammenhæng.