Familiens prinsesse Skaldepande

Engang for længe siden havde min yngste datter fået en stil for i dansk. Hun gik vist i 4. klasse, og stilskrivning var ikke lige det, hun holdt mest af … Hun kom hjem og fortalte med himmelvendte øjne, at stilen skulle være et eventyr, men at det IKKE måtte begynde med ‘der var engang’ - og om jeg ikke kunne hjælpe hende igang.

“Du kan da bare skrive ‘dengang, der var mange eventyr, glemte man at fortælle’, og så find på et eller andet med en skaldet prinsesse …” mumlede jeg lidt distræt midt i madlavningen.
Jeg hørte ikke mere til stilen, som blev skrevet, afleveret og siden arkiveret i en mappe.

Rigtig mange år senere, da vi sammen sorterede gamle skolepapirer, faldt vi over eventyret og var enige om, at det var for sjovt til at ende i papirkurven. Det fortjente at blive gendigtet og bearbejdet. Men så skulle det være min opgave, insisterede hun.

Jeg skrev om, fandt på nye dele til historien, kappede en hæl og klippede en tå. Hvorefter det bearbejdede manuskript atter endte i en arkivskuffe. Det var først, da jeg ved endnu en oprydning genlæste eventyret og redigerede det, at jeg gik videre med ideen. Hvis der altså kunne findes en illustrator med en ‘skæv’ streg. Med min ældste datters mellemkomst fandt jeg mange gode illustratorer, men alle havde masser at lave og kunne først give et bud om halve eller hele år.

En aften ringede jeg derfor min ældste datter op og udbrød: “Nu har jeg endelig fundet ud af, hvem der skal lave illustrationerne!”
Hvortil hun glad og intetanende svarede, at det lød da godt - og hvem valget var faldet på?
”Det skal være Galaxara!”
Der blev stille i den anden ende af mobilen. Lidt længe, faktisk.
“Er det mig, du mener?” kom det så. “Men jeg har jo aldrig lavet caracter-design før …”

Historien endte med andre ord med at blive et familieprojekt. Hvorfor jeg har dedikeret Eventyret om prinsesse Skaldepande til mine to muser. Den ene på grund af hendes sjove forlæg og den anden for hendes lige så sjove streg!