Hvad et foto kan føre til
Det begyndte med en løs idé sidste sommer, da jeg tilfældigt passerede dette sted og tog et foto. Jeg skrev et par noter og parkerede dem sammen med billedet i en mappe. Indtil jeg i starten af august i år havde brug for en tænkepause fra den roman, jeg ellers brygger på.
En sen aften fandt jeg på at lege lidt med ideen og noterne - som en “øvelse” i at skrive ud fra et foto. Hvem var det mon, der brugte dette tårn på engen som gemmested? Hvilke hemmelige ting foregik der, uden at nogen vidste noget om det? Og var stedet fortryllet?
Historien greb om sig de følgende dage. Før jeg vidste af det, var jeg i fuld gang med at skrive et juleeventyr for børn.
Eventyret skulle bare være et lille et. Men personerne i fortællingen spillede mig et puds. De overtog nærmest tastaturet. Det blev bare sjovere og sjovere. Så sjovt og spændende, at jeg blev nødt til at fortsætte for at finde ud af, hvor historien førte hen.
Nogle måneder senere er resultatet blevet et ægte juleeventyr i fire dele - så man kan læse det op i forbindelse med advent. Men der er også 24 kapitler - så man kan følge historien dag for dag frem til jul.
Nu er der ved at blive lagt sidste hånd på redigeringen, og i mellemtiden har jeg indledt et spændende samarbejde med en illustrator, der knokler med at gøre tegninger klar. For sådan et eventyr skal ikke ligge og ulme i skuffen, vel?
Næh nej, det skal ud over rampen i slutningen af november. Hvis jeg ellers kan nå det … Og det alt sammen fordi jeg tog det foto sidste sommer!
Så børnene kan godt begynde at glæde sig. For dengang, der var mange eventyr, glemte man at fortælle om