Om lidt går det løs

 
Illustration: Nataschja Caja.

Illustration: Nataschja Caja.

Udgivelsen af DET HEMMELIGE JULESELSKAB nærmer sig.
De sidste spadestik er taget: Korrekturfasen er slut. Layoutet er næsten klart. Jeg øver mig på indlæsningen - for i Fairytell’s App kan børnene også få historien læst højt … Og Nataschja Caja, der står for illustrationerne, har lagt sidste hånd på det visuelle. Og I kan godt glæde jer. Jeg er i al fald vild med de sjove caracter designs fra hendes hånd.

Lige nu er det stadig en smule hemmeligt, hvordan de ser ud. Men I skal ikke snydes for et smugkik bag kulisserne. Her er en af de centrale figurer - tandfeen. For det er i hendes skjulte tandtårn, at handlingen starter:

Tandfeen er meget bekymret, for mange børn er holdt op med at tro på hende - og lægger kun få tabte mælketænder under hovedpuden, så hun kan få dem. Og nu mangler hun alt for mange til sin mission for Julemanden.

Sammen med sin ven, månealfen Alfie, får hun imidlertid en idé. En idé, der skal hjælpe hende med at få fat i masser af tænder.

Men alt går galt. For en fræk drillenisse ødelægger hendes planer. Også hendes venner bliver drillet på fæleste vis. Ja, selve julen viser sig at være i fare.

Tandfeen og hendes venner må finde på noget, der både kan stoppe drillenissen og redde julen for dem alle sammen.

 
Detalje_julehjerte04.png
 
 
Helle Sally Sharf