Udsigt til himmelflugt

Forleden kom jeg forbi Marmorkirken. Det gør jeg tit. Og jeg indrømmer, at den bygning bliver ved med at bjergtage mig. Uanset om det er morgen eller aften, om det er gråvejr, eller om solskinnet brager ned på en klar majdag som denne.

Derfor bliver jeg bare nødt til at fastfryse den imposante arkitektur med mit mobilkamera. Igen og igen. Og én gang til. Bare for at indkapsle atmosfæren, indfange lyset og lade tankerne flyve.

Forleden cirklede adskillige fugle omkring kuplen, og det lykkedes mig at nå at “skyde”, inden den bageste fugl forsvandt. Straks kom jeg til at tænke på Richard Bachs fabelagtige historie om Jonathan Livingston Havmåge, der ikke ville lade sig nøje med at gøre som alle de andre måger - næ, Jonathan tog himmelflugten og forfulgte sin drøm, selv om nogle måske ville kalde det en fugleflugt.

At Jonathan tilmed beviste, at det kan lade sig gøre at realisere sin drøm - bare man tror nok på den, giver stof til eftertanke. Har vi ikke alle en lille drøm, der ligger og forputter sig under sjette ribben? Og som det “bare” er med at få frem i lyset og komme igang med at realisere?

I hvert fald lægger jeg kameraet for en stund og forfølger min drøm.
Jeg tager på himmelflugt. Vil du med?