Med næsen i sporet
Foto: 2photo-pots-X1RQ3b6ZhUs-unsplash
Næst efter forventningens glæde
er forargelsens den største
Jeg vidste det godt. At opdateringer af den korte, hyggelige slags ofte får størst respons - på Facebook, i hvert fald.
Nå ja, og så de meldinger, der får folk op i det røde felt, hvis man formaster sig til at have en anden og i deres øjne "forkert" holdning. SÅ skal man være indstillet på at få svinere i kommentarsporet. Det gælder om at forfølge “the week’s trend”. Lige meget om det gælder racisme, corona eller den politiske dagsorden.
Hvor havde han dog ret, min kollega, som engang belærte mig om, at "næst efter forventningens glæde er forargelsens den største". Dengang så jeg fåret på ham og manglede ord. Og siden har jeg igen og igen måttet sande, at det er disse følelser, der driver. For efterhånden har nyheder og diverse opdateringer på de sociale platforme sat tyk streg under det statement.
Altså er jeg ikke overrasket.
Naturligvis glæder jeg mig med andre i deres glæde og liker med hjerter og ønsker tillykke. Og ja, jeg er heller ikke bedre end andre, når det gælder forargelse. Eksempel: For år tilbage var jeg til et elevrådsmøde, hvor luften med ét var tyk af frustration over kvaliteten på toiletpapiret. At det gammeldags brune papir sled i de fintfølende rumpetter. Sidstnævnte udviklede sig til et sandt mundhuggeri. Og jeg, der ellers ikke er specielt højtråbende, rejste mig og proklamerede, at hvis toiletpapirets kvalitet virkelig var så vigtigt, var jeg stolt af dem. For så havde vi godt nok ingen problemer. Hvorefter jeg forarget forlod mødet …
Og hvad er så min pointe? At forventning og forargelse gerne får gå hånd i hånd. Men at jeg vil gerne slå et slag for at søge og modtage viden med DET ÅBNE SIND. For at lade sig overraske og få næring til eftertanke og fordybelse uden straks at dømme/fordømme.
I pressesammenhæng gerne med mere end blot hurtig-smarte overskrifter med teoretisk og endog betalt statistik-baggrund - og interviews med eksperter, der er blevet det overnight eller menigmand, der besnæres af rampelys.
På de sociale platforme er min favorittype opdateringer, som er forsynet med links til længere og mere uddybende historier. Og når jeg har fået nok af det, må jeg tilstå, at jeg helst stiller nysgerrigheden i bøgernes univers.
For her kan jeg have næsen i sporet.