At læse rart - i en fart — sallysharf.com

Den næst sværeste kunst ved at læse er at finde den helt rigtige positur at læse i. Særligt, når den aktuelle bog er lidt af en mursten - det kan en del læsere vel nikke genkendende til.
Endnu sværere er kunsten at læse hurtigt. For ja, de fleste læser faktisk langsomt, også selv om historien er hammerspændende. Dertil kommer, at mange finder læsenydelsen endnu stærkere, når der kan dvæles ved eminente beskrivelser, hårrejsende episoder og karakteristikker af personer.

Selv lærte jeg for en del år siden disciplinen hurtiglæsning (speedlæse OG forstå samtidigt). I starten rynkede jeg på næsen af den metode.
Næ nej, det var ikke noget for mig, der elsker at fordybe mig i en bog. Men - for ja, der er et men. Da jeg i sin tid var redaktør i en bogklub, var der så mange bøger at skulle tage stilling til, at bogstablerne kunne give sved på panden. Vel at mærke, fordi der var en deadline. Og jeg syntes, det var helligbrøde “kun” at læse starten, skimme ned over nogle sider i midten af bogen og bladre til slutningen. Føj! Ikke alene var det tarveligt over for forfatteren. Det var også forræderi over for selve læseoplevelsen. Derimod opdagede jeg, at speedlæsningen kompenserede. Nu kunne jeg læse HELE romanen i en vis fart - og stadig få samme udbytte som ved at læse langsomt.

Naturligvis kan man ikke benytte “speedy-gonzales-metoden”, når der læses korrektur. Men det er fedt at kunne drøne igennem avisartikler og research omkring baggrundsstof. Dér giver hurtiglæsningen virkelig pote. Mine uendelige to-read lister kan også holdes i nogenlunde kort snor, fordi jeg læser hurtigt.

Dengang, jeg lærte læsemetoden, slog det mig, at vi alle lærer at læse på gammeldags manér, det vil sige ord for ord. Ingen fortæller tilsyneladende unge studerende eller travle erhvervsfolk, der er nødt til at læse meget (eller på efteruddannelse), at speedlæsningen kan kappe rigtig meget af den tid, man ellers må afsætte til at tygge sig igennem større mængder læsestof. Den lærer, der underviste i speedlæsning, påstod, at man som udgangspunkt kunne “spare” op til en tredjedel (ja, du læste rigtigt) ved at benytte metoden. Vel at mærke UDEN at give køb på forståelsen af indholdet. Jeg troede, han var fuld af varm luft, men har siden måttet sande, at det kan man.

Tilbage er så at få arrangeret sig, så man sidder/ligger/står godt, mens man læser. Og derfor kom jeg altså til at grine, da jeg så billedet her. Desværre er jeg ikke atletisk, så denne positur kan jeg ikke efterprøve.