Kunsten at leve

Det lyder som en floskel: kunsten at leve. Men forleden, da en nær ven gennem mere end 31 år forlod denne verden, fik jeg et vink med den berømmelige vognstang. For livet ER skrøbeligt, og til daglig ryger man let i hamsterhjulets fælde, hvor tryghed og travlhed overskygger alt det, der er langt mere værd. Og når det uafvendelige så sker, er der så meget mere behov for at standse og reflektere.

For mit eget vedkommende blev jeg overrumplet af det uventede tab efter blot tre ugers sygdom. Jeg måtte minde mig selv om, hvor vigtigt det er at forfølge drømmenes stjerne, mens man er i live, og håbe på gevinst.

Gevinsten er ikke nødvendigvis et langt liv. Måske heller ikke at opnå alt, hvad man ønsker. Til gengæld er den måske glæden ved selv de små oplevelser, at se ting med nye øjne, værdsætte stunderne med familien og vennerne, glimtet i et varmt blik, kærligheden.

Min nære ven ville livet. Og levede det fuldt ud, selv om han egentlig ikke holdt af at tage chancer. Alligevel kastede han sig ud i grænseoverskridende projekter, som han stædigt forfulgte og fuldførte.
Som for eksempel, da han påtog sig rollen som majoren (ritmesteren) i det musikalske lystspil Frøken Nitouche i den lokale teaterforening - og leverede en pragtpræstation, der var en prof værdig. Ikke mindst med sangen ‘Gevinst hver gang’, som han indædt øvede, til den sad i skabet.

Min nære ven i rollen som majoren i Frøken Nitouche. Her optrådte han både bister og alvorlig - men også sjov og lattermild. Billedet er venligst stillet til rådighed af teaterforeningen i Slangerup.

Det er efterhånden nogle år siden, han optrådte som majoren. Men i dag, hvor jeg tænker tilbage, slår det mig, at netop den sang rummede hans gå-på-mod, hans begejstring og hjælpsomme omsorg, hans loyale og ærlige sind, hans smittende latter og ikke mindst hans livsglæde.
Han stod distancen. Huskede at have hjertet med. Ikke for andres skyld men for at kunne sige, at han havde gjort sit bedste.
Desværre var hans lod i kampen mod sygdommen at trække nitten (som også nævnes i sangen). Det havde ingen af os set komme. Men selv så han det hurtigt i øjnene. Barskt og fælt - men sådan er livet også.

Herover har jeg indsat filmklippet med sangen, som min ven leverede med lige så stor bravour.
Se den. Og husk dig selv på at realisere dine drømme. Hold dig ikke tilbage for udfordringer, selv om det skulle betyde et kursskifte.
Dyrk kunsten at leve.

Er gevinsten så det hele værd? Jeg har ikke svaret. Men sangen vil altid få mig til at mindes min ven. Hans gavmilde venskab. Hans store hjerte.

Æret være dit minde, Nicolaj. Vi vil savne dig!