Neo, min Neo ...
Filmen The MATRIX - og hovedrollen NEO - må have inspireret til noget alphasmart …
For længe siden berettede en kendt italiensk designer ved et foredrag, hvordan han - mens han kørte i bus engang i 1980’erne - fik ideen til en smart stol. Han måtte flux have ideen ned på papir - og i mangel af bedre kradsede han en skitse ned på bagsiden af sin busbillet.
Se, det var dengang, man hverken havde mobil, bærbar pc og den slags digitale hjælpemidler. I dag er det en anden sag. Også for skrivehajer som undertegnede. Selv om jeg trofast slæber min notesbog med mig, og selv om jeg grifler flittigt i den og taster masser af noter på min mobil, er min bærbare pc uundværlig til længere skriveri.
Desværre er jeg alt for let at distrahere - på grund af internettet. Kedeligt at måtte erkende det. Min nysgerrighed og indre nyhedshund prikker listigt til mig, så jeg let fortaber mig i nyhedsfeeds, opdateringer, mails og research-surfing. Og det går ud over den reelle skrivetid.
Af samme grund har jeg derfor benyttet mig af den gammeldags notesbog. Men når der skal ordentlig gang i skriveriet, må jeg til tasterne.
Min nysgerrighed blev derfor vagt, da Benjamin, en forfatterkollega, henrykt omtalte sin nyindkøbte Neo skrivemaskine, der er forsvundet fra handlen. Næsten. For via en teknikernørd havde han anskaffet denne Neo. Det særlige ved den, berettede Benjamin, var nemlig, at den - ud over at fylde mindre og veje mindre end en bærbar - KUN kunne bruges til at skrive på, men at den indeholdt et langtidsholdbart batteri med kraft til henved 700 timer. Ja, du læste rigtigt - syvhundrede timer! Nul ledninger og mus. Og finessen ved apparatet var så, at man kunne koble det til pc’en og overføre al sin tekst - direkte til den fil på pc’en, hvor man var i gang med sit manuskript. Og, hævdede Benjamin, den havde gjort det så meget mere effektivt for ham at få skrevet, også når han var på farten.
Min skepsis var stor. Hvorfor dog bruge noget så forældet? For - helt ærligt - man KAN jo også bare slukke for sin mobil og slå internettet fra på pc’en. Alligevel kunne jeg ikke dy mig for at spørge, hvor han havde opsporet den obsolete skrivemaskine. For den italienske designers anekdote spøgte i mit baghoved. Måske var denne forgænger for en bærbar pc ikke så dum en idé.
Inden jeg vidste af det, havde jeg også købt en NEO.
Min Neo Alphasmart er altid med på tur. Og bliver flittigt brugt.
Investeringen har vist sig at være et scoop. Intet mindre.
Jeg er vildt begejstret for min NEO, der helt klart må være opkaldt efter hovedpersonen i The Matrix.
Der er rigelig med plads til den i min taske. Og nu får jeg skrevet meget mere. Oftere. Uden at blive distraheret af internettets tveæggede tidsrøvere. Både ude og hjemme. Den lille skærm over tasterne viser lige akkurat det antal linjer, man behøver, så man ikke forfalder til hele tiden at scrolle tilbage for at læse og redigere. Det kan man gøre senere, når teksten er overført til pc’en. Ligesom research kan foretages før/efter skrivetid.
Med andre ord har min NEO hjulpet mig til et bedre og mere koncentreret skriveflow. Og måske er dens brugbarhed et vink om, at redskaber ikke nødvendigvis behøver kunne en masse for at være effektive. At
less is more
Forresten viste føromtalte designer sin skitse på busbilletten til en møbelfabrikant, stolen endte i produktion og blev et stort salgshit …