Smagen - og duften - af barndom

Friskbagt franskbrød med hjemmelavet solbærmarmelade forbinder jeg med gode minder fra min barndom - fra dengang, jeg som 7-årig var på sommerferie hos min farmor og farfar i deres skønne sommerhus i Hvidovre.
Farmor Elsa - som ikke var min “rigtige” farmor, forkælede mig - sammen med min lige så uægte farfar Paul - og jeg fik lov til nærmest alt, jeg havde lyst til.
De havde en fantastisk køkkenhave, hvor jeg plukkede bl.a. plukkede solbær og var med til at lave syltetøj i store krukker. Jeg kan næsten smage marmeladen, bare ved at tænke på den.
Særligt spændende var farfars værksted. Det var ganske lille men bugnede af værktøj og stank af maling, linolie og høvlspåner. Og der elskede jeg at gemme mig.
Farmor var ikke så vild med det, men jeg fik hende overtalt til at slå en drømmeseng op i værkstedet (sengen fyldte stort set hele gulvpladsen) - og så overnattede jeg der. Gennem et lille vindue øverst i den ene ende af rummet havde jeg udsigt til omridset af et paradisæbletræ og den natsorte himmel.
I dag ville det være utænkeligt at sove i sådan en terpentin- og linoliestank. Men så vidt jeg ved, tog jeg vist ikke nævneværdig skade af det.
Men der var en anden og meget værre lugt i udekøkkenet lige uden for værkstedet - fimsen af “gamle Ole”. For svaleskabet i udekøkkenet var bolig for farfars elskede ost. Hverken farmor eller jeg kunne lide dunsten.

Men den afsky delte min farmors vilde kat overhovedet ikke. Den elskede gamle Ole, osteskorperne var ligefrem dens livret.
Hver dag dukkede katten op, lige når det var tid til eftermiddagshygge. Så indtog den med stor selvfølgelighed en polstret lænestol ved bordet og ventede tålmodigt på sine særlige godbidder.
Om jeg fattede, hvordan den kunne være så glad for den stinkende ost.

Illustration af Stefan Prüss fra ARGUS - DEN FLYVENDE DETEKTIV.

At jeg, mange år senere, fik nys om en måge, der havde samme hang til gamle Ole, er så en helt anden historie. Uden sammenligning i øvrigt. Bortset fra, at begge tilfælde har rod i virkeligheden.
På billedet øverst er katten dog i overstørrelse. Jeg stødte på fotografiet i en helt anden sammenhæng. Men det hensatte mig straks til min barndoms ferier i Hvidovre. Og den osteglade kat.