Højt til loftet

Tankespin(d) over litterære tømmermænd

Det var 7. gang, Lille Bogdag slog dørene op sidst i maj i Borups Højskole over for Christiansborg. Jeg deltog for første gang - ikke kun som besøgende men også som forventningsfuld assistent hos et af mikroforlagene.

Sandt at sige var jeg lidt skeptisk. For jeg har et tveægget forhold til større bogfestivaller. Især til Bogforum i Bella Centret. Sidst fortrak jeg efter få timers besøg - trods det enorme og spændende udbud af bøger, som forlagene svømmer over med ved denne lejlighed.
Årsagen? Uoverskuelighed, pivende højttalere fra de mange stande, hårde gulve, belysningen og generel støj. For meget ramasjang og supermarkedsbulder, hvor forlagsbranchen kappedes om opmærksomhed. Glæden og muligheden for at tale med en forlagsperson om de enkelte bøger druknede i dette monstrøse bogbrag. Jeg manglede balance. Og overraskelse. I min optik er det nemlig produktet, det vil sige bøgerne, der er vigtigst. Jeg er - måske modsat mange - mere interesseret i selve bogoplevelsen frem for kendis-spin. Misforstå mig ikke. Selvfølgelig er jeg da vild med at møde forfatterne bag bøgerne. Men jeg vil gerne have lov til at vælge til og fra.

Lille Bogdag blev noget af en modsætning. Måske fordi denne alternative bogfestival ikke har så stor medie-bevågenhed. Måske fordi eventet var mere overskueligt. Eller måske, fordi udstillerne var mikroforlag, der har begrænsede økonomiske muskler at lege med.

Personligt fik jeg her den efterlyste overraskelse. En af de største fordele ved Lille Bogdag var, at alle interviews, musiske optrædener og foredrag foregik på 1.sal - og dermed langt fra udstillernes små stande. Det gav en helt anden form for nysgerrig traven rundt og kigge på bøgerne ved standene, mulighed for at tale med de enkelte forlag, en naturlig kommen og gåen, hyggesnak i gården og ude foran langs Frederiksholms Kanal. Oplevelsen var en symbiose af hygge, bogsalg og fælles entusiasme.

Lige som de store forlag i Bogforum kunne de små på Lille Bogdag ikke få armene ned over glæden for deres udgivne litteratur. Men på den lille bogfestival var der et overflødighedshorn af udgivelser sat i produktion med PERSONLIGT hjerteblod. De fleste udbød i øvrigt deres bøger til næsten urimeligt rimelige beløb, når man betænker, hvilken økonomi der er ved trykpris m.v. …

Måske er det egentlige problem, at Bogforum i Bella bare er blevet ALT for stor, så de fede vib's fordamper i de højloftede hallers aircondition.
Lille Bogdag havde også højt til loftet, og luften blev tung i løbet af dagen. For her var ingen aircondition. Til gengæld var luften tyk af bogsnak! Ikke kun over for gæsterne. Men også, og især, MELLEM udstillerne. Om bøgernes indhold. Uden at overfokusere på forfatterne. Åbenhed om forlagsproblemer. Læseglæde. Fortællinger og baggrundshistorier fløj rundt mellem standene.
Det var, kort sagt: inspirerende og opløftende - helt op til kippen i glasloftet.

Selvfølgelig har store bogmesser med veletablerede forlag masser at byde på. Men de bør ikke stå alene. Så til alle jer, der normalt kun besøger en kæmpe messe én gang årligt: Hold OGSÅ øje med de små bogfestivaler. De har mindst lige så meget at byde på. Der er en ganske særlig klang og livsglæde over dem. Det er ‘græsrod’ med velsmurt kvalitet.

Mine egne litterære tømmermænd er blot, at Lille Bogdag og andre mindre bog-events, netop lever bedst med at være små. I hvert fald hvis det er i den lille cirkel, at der er højest til loftet.

Arrangørerne bød festligt velkommen ved åbningen af Lille Bogdag.

PS: Jeg købte en hel del bøger på Lille Bogdag. Flere end på Bogforum.