At skrive - og få det skrevne ud over rampen

Fornylig fik jeg, med redaktør-hat på, lov til at betalæse (gennemlæse) en vens manuskript. Når jeg skriver “ven”, er det fordi, vedkommende ikke skal stå frem - endnu. Men det manus, som denne ven har begået, er superbt, med afsæt i den virkelige verden. Emnet er set i et perspektiv, der alt for sjældent kommer frem.

Efter min gennemlæsning fulgte jeg op med et par mails med kommentarer - og dertil flere samtaler om både indhold og form, kritiske input og opmuntrende forslag til optimering. Samt en drøftelse af det videre forløb. Lad det bare være sagt: Vennen er godt på vej, og jeg klapper fra kulissen og ønsker pøjpøj med alt, hvad dertil hører.

Nu er der naturligvis en særlig grund til, at jeg omtaler det:
Igennem mange år har jeg ofte hørt helt almindelige mennesker uden forfatterbaggrund udtale, at “jeg vil gerne skrive en bog. Men jeg kan ikke rigtig få hul på det”. Eller “jeg har skrevet en bog men ved ikke, hvad jeg skal stille op med mit manuskript, for jeg har fået det retur fra flere forlag”.

Hvor er det ærgerligt, at så mange løber panden mod en mur. Desværre må jeg, der selv har oplevet det samme, indrømme, at det tit er ualmindelig svært at få sit værk udgivet. Selvfølgelig kan det være, at manuskriptet er noget hø.

Men min erfaring er en anden. Tit kræver manuskriptet en skarp og kærlig redaktørs hånd og en dygtig korrekturlæser - INDEN det runder et forlag. Og er manuskriptets emne salgbart? Måske. Det kan endog være uhyre salgbart. Bare ikke for det aktuelle forlag.
Også tidspunktet kan være en vigtig faktor. Et forlag har en lang produktionstid med fastlagte udgivelser flere år ud i fremtiden. Og så er eksempelvis aktualiteten/emnet i et manus måske forpasset.
Desuden er en udgivelse forbundet med et større pr-maskineri. Dét koster. Derfor er en allerede udgiven forfatter eller en, som i forvejen er kendt, nemmere at markedsføre. Ja, alene forfatterens navn kan være udslagsgivende for, om en bog vil kunne sælge.

Få input fra betalæsere

Inden man nu pakker sine forfatterdrømme sammen efter denne svada, så læs lige det her:
Ens vilje og lyst til at skrive skal man ikke lægge bånd på - BLIV VED! Lad det allerede skrevne leve sit eget liv i stedet for hele tiden at løbe efter forlagene. Skriv på noget nyt, mens det færdige manus vurderes hos et forlag.

Men send først manus til flere betalæsere for at få feedback. Man kan jo vælge og vrage i tilbagemeldingerne. Ofte sker det, at man med friske øjnes hjælp får spottet nogle af de “bommerter”, uafklarede spørgsmål, problemer med tidslinjen og beskrivelser, der ændrer sig i forhold til det, der tidligere er skrevet. En biperson i handlingen kan fx være beskrevet som undersætsig, mens der flere sider senere står, at personen er høj…

Nogle forfatterspirer allierer sig med en, der har kendskab til forlagsbranchen, og lader vedkommende hjælpe med at finde frem til de bedste forlag ift emnet.
I udlandet er det helt normalt at komme i stald hos en agent, som varetager at få manuskriptet ind i varmen. Andre prøver lykken ud fra, hvilken type bøger, et forlag har i forvejen. Eksempelvis er en horrorhistorie nok ikke lige, hvad et romanceforlag vil udgive.
Det lyder måske indlysende - og det er det, når man ved det. Tit er det bare den slags ærgerlige bump, som dæmper optimismen. Afslag skal man til gengæld ikke lade sig kyse af. Det er bare om at komme videre.

Kill your darling

Der er nogle helt basale fif, der bør benyttes, før man sender sit manuskript til et forlag og/eller til en betalæser:

Det nemme er at skrive historien - første gang. Det bliver straks mere udfordrende, når manus bagefter skal gennemskrives, dvs. den første redigering. De færreste elsker denne disciplin. Men den ER nødvendig. Her gælder det om IKKE at rette i den første udgave. Kopiér manus og ret i denne kopi. På den måde kan du altid “gå tilbage”, hvis de oprindelige formuleringer alligevel var bedre.

Lad den ændrede kopi ligge og “modne”, før du tager en ny kopi af det rettede manus. For nu skal der skarpe briller på. Er et afsnit i virkeligheden ligegyldigt for helheden? Så skal det ud, selv om du græder over, hvor fed en tekst, der nu klippes væk. Det er bare sådan, det er: Kill your darling!
Tip: Gem evt. det fraklippede i en fil for sig. Måske kan det siden indgå i en blogpost/FB-opdatering, eller tages til nåde et andet sted i manus.

Måske skal der både fire, fem og tolv redigeringer til, før manuskriptet er optimeret nok til at lade en forlægger skue værket.
Det skal man nu ikke lade sig skræmme af. Dette forarbejde kan netop være billetten til at komme gennem det berømte nåleøje.

Vigtigst af alt er det, at din historie har noget på hjerte. Resten er tålmodighed, stædighed - og en smule held.